Ordbog · kreditbegreb

Kreditvurdering — regnestykket, der afgør svaret

Långiver skal vurdere, om du kan betale tilbage. Det er ikke en høflighed over for dig, men en pligt efter loven — og det er indkomsten minus alt andet, der afgør resultatet.

Definition

Kreditvurdering — Vurdering af kreditværdighed

Långivers vurdering af, om du kan forventes at kunne tilbagebetale kreditten. Vurderingen er lovpligtig og skal foretages, inden aftalen indgås. Den bygger på indkomst, faste udgifter, eksisterende gæld, betalingshistorik og opslag i kreditoplysningsregistre.

Reguleret i Kreditaftaleloven § 7c Også kaldet Kreditværdighedsvurdering · kreditcheck

Kreditvurdering betydning: långivers vurdering af, om du kan betale et lån tilbage. Den skal foretages, før aftalen indgås, og resultatet afgør både om du får lånet og hos en formidler også hvilken pris du bliver tilbudt.

Det er en pligt, ikke en service

Som kreditvurdering definition rækker det ikke at sige «et tjek». Det er et regnestykke med et resultat, og resultatet er et tal.

Vurderingen er ikke noget, långiver gør for sin egen skyld alene. Kreditaftalelovens § 7c pålægger enhver kreditgiver at vurdere forbrugerens kreditværdighed inden aftaleindgåelsen, og pligten kan hverken fraskrives af långiver eller frafaldes af dig.

Det er værd at vide, når du møder markedsføring, der lover kredit uden dokumentation eller uden besvær. Formuleringen kan sagtens være rigtig om, hvad du skal aflevere — men den kan aldrig betyde, at vurderingen ikke finder sted. Sker den ikke, er aftalen indgået i strid med loven.

Kreditvurdering forklaring: hvad der faktisk vejes

Indkomsten er udgangspunktet, men den afgør sjældent noget alene. Det, långiver skal frem til, er hvad du har tilbage, når alt andet er betalt.

Ind i regnestykket går husstandens indtægter efter skat, faste udgifter som husleje, forsikringer, transport og daginstitution, antallet af personer i husstanden, og ikke mindst din eksisterende gæld — både restgælden og de ydelser, den allerede lægger beslag på hver måned.

Dertil kommer betalingshistorikken og et opslag i de registre, der fører oplysninger om dårlige betalere.

Rådighedsbeløbet

Resultatet af regnestykket kaldes rådighedsbeløbet: hvad der er tilbage at leve for, når den nye ydelse også er trukket fra.

Er det for lavt, følger afslaget — også når indkomsten i sig selv ser fornuftig ud. To personer med samme løn kan derfor få hvert sit svar, hvis den ene har lav husleje og ingen gæld og den anden det modsatte.

Der findes ikke ét officielt beløb, alle långivere bruger. Vurderingen er den enkelte kreditgivers, og kriterierne offentliggøres sjældent. Det er derfor et afslag ét sted ikke nødvendigvis betyder et afslag alle steder — men det betyder som regel, at du er tæt på grænsen flere steder.

Løbetidens virkning på svaret

Her er en sammenhæng, der er let at overse, og som har konsekvenser i begge retninger.

En længere løbetid giver en lavere ydelse. En lavere ydelse giver et højere rådighedsbeløb. Et højere rådighedsbeløb giver en større sandsynlighed for et ja.

Bliver du godkendt til en ydelse beregnet over ti år, er du altså ikke nødvendigvis godkendt til den samme hovedstol over tre. Og den løbetid, der gjorde lånet muligt, er samtidig den, der gør det dyrt — for renten løber i alle de ekstra år.

Får du kun et ja på den lange løbetid, er det derfor værd at læse som en oplysning om din egen økonomi og ikke kun som en godkendelse.

Kreditvurdering eksempel

Et kreditvurdering eksempel på, hvor forskelligt det kan slå ud: hos en låneformidler vurderes den samme ansøgning af flere långivere på én gang, og en dansk formidler oplyser i sit eget regneeksempel, at et lån på 30.000 kroner over fire år koster mellem 7.402 og 13.119 kroner.

Samme beløb, samme løbetid, samme formidler. Forskellen er ansøgeren. Det er, hvad kreditvurderingen er værd i kroner, gjort helt konkret — og det er sjældent, en udbyder skriver det så tydeligt.

Hvad du selv kan gøre før ansøgningen

Vurderingen er långivers, men grundlaget er dit, og en del af det kan du påvirke i ugerne inden.

Det tungeste enkeltpunkt er som regel eksisterende gæld. Ikke restgælden alene, men de månedlige ydelser den kræver, fordi det er dem, der trækker fra rådighedsbeløbet. En lille kredit, der afvikles helt, frigør derfor mere i regnestykket end dens størrelse antyder.

Det næstvigtigste er kreditter, du har adgang til uden at bruge. En bevilget kassekredit eller et kreditkort med en høj ramme kan tælle med som en forpligtelse, du når som helst kan påtage dig, også når saldoen er nul. Har du rammer, du ikke bruger, er det værd at få dem sat ned først.

Og endelig: søg ét sted ad gangen. Hver ansøgning udløser sit eget opslag, og en stribe afslag kort efter hinanden gør ikke det næste svar bedre.

Kreditvurdering regler

Kreditvurdering regler står i kreditaftalelovens § 7c. Vurderingen skal bygge på tilstrækkelige oplysninger, og er de utilstrækkelige, skal långiver indhente flere — det er derfor en ansøgning «uden dokumentation» alligevel kan blive fulgt op af en anmodning om dokumentation.

Er vurderingen negativ, må kreditten ikke ydes. Oplysningerne, der indgår, behandles efter databeskyttelsesforordningen, og Datatilsynet fører tilsyn med den del.

Kreditvurdering dansk sprogbrug

kreditvurdering dansk bruges også ordene kreditværdighedsvurdering, som er lovens eget udtryk, og kreditcheck, som er dagligsprog.

Bemærk forskellen på en kreditvurdering og et registeropslag. Opslaget er ét element blandt flere; vurderingen er hele regnestykket. Du kan derfor sagtens få afslag uden at være registreret nogen steder — det almindeligste er simpelthen, at rådighedsbeløbet ikke rækker.

Vil du selv regne på, hvad en given ydelse gør ved dit budget, før du ansøger, kan du prøve beløb og løbetid igennem i låneberegneren.

Hvad der indgår i vurderingen

Kriterierne er den enkelte långivers og offentliggøres sjældent. Elementerne nedenfor er dem, en kreditværdighedsvurdering efter § 7c hviler på.

Kreditaftaleloven § 7c. Databehandlingen er omfattet af databeskyttelsesforordningen.
Indtægt Husstandens indkomst efter skat
Faste udgifter Bolig, forsikring, transport, institution
Eksisterende gæld Restgæld og de ydelser den kræver
Husstandens størrelse Antal voksne og børn
Betalingshistorik Herunder opslag i kreditoplysningsregistre
Resultatet Rådighedsbeløb — hvad der er tilbage efter den nye ydelse
Negativ vurdering Kreditten må ikke ydes

Kilder

  1. Kreditaftaleloven — § 7c om pligten til at vurdere forbrugerens kreditværdighed før aftaleindgåelse
  2. Datatilsynet — behandling af personoplysninger i en kreditvurdering, og din indsigtsret
  3. Finanstilsynet — register over virksomheder med tilladelse til at udbyde forbrugerkredit
  4. Forbrugerrådet Tænk — uafhængig gennemgang af rådighedsbeløb og låneansøgninger

Steffen Lauenborg

Finansiel rådgiver og skribent, laaneservice.dk

Steffen Lauenborg skriver om privatøkonomi og kredit — om hvad der afgør, om du kan låne, og hvad lånet kommer til at koste. Han dækker kreditvurdering, rådighedsbeløb og betalingsanmærkninger på den ene side og lånegrænser, ÅOP og friværdi på den anden, og skriver ud fra reglerne frem for hurtige svar.

Gennemgået af Mette Overgaard

næste gennemgang 30.11.2026

Sidst opdateret