Samlelån betydning: et lån, du optager for at indfri flere andre. Bagefter har du én aftale, én ydelse og én forfaldsdag i stedet for fire eller fem.
Det er ikke en produkttype
Enhver samlelån definition beskriver et formål frem for et produkt, og det er ikke en detalje — det er hele forklaringen på, at ingen sælger et.
Første ting at få på plads: der findes ikke et produkt, der hedder samlelån, og ingen udbyder på det danske marked sælger et.
Det, du optager, er et helt almindeligt forbrugslån. Ordet beskriver formålet — hvad pengene bruges til — og ikke aftalen. Da et forbrugslån netop er kendetegnet ved frit formål, kan ethvert forbrugslån bruges som samlelån, og reglerne er de samme.
Det har en praktisk konsekvens: du skal ikke lede efter en særlig udbyder. Du skal lede efter en lav ÅOP, og så skal du bruge den på den rigtige måde.
Den ene betingelse
Et samlelån sparer dig penge på præcis én betingelse: den nye ÅOP skal være lavere end det vægtede gennemsnit af ÅOP på den gæld, du indfrier.
Vægtet betyder, at hver post tæller efter sin størrelse og ikke som én stemme. En kassekredit på 40.000 kroner til 18 % vejer fire gange så tungt som et kortlån på 10.000 kroner til 30 %, og gennemsnittet trækkes derfor ned mod de 18 og ikke op mod de 30.
Det er dér, de fleste regnestykker går galt. Man husker den dyreste post, fordi den er irriterende, og glemmer at den er lille. Har du to store kreditter til en moderat sats og én lille til en høj, ligger dit vægtede gennemsnit sandsynligvis under det, et nyt forbrugslån koster.
Og så gør en samling gælden dyrere, ikke billigere — selv om den månedlige ydelse falder.
Samlelån forklaring: sådan regner du dit gennemsnit ud
Øvelsen tager et kvarter og er den eneste, der afgør spørgsmålet.
Skriv hver gældspost op med tre tal: restgælden i kroner, ÅOP, og hvor mange måneder der er tilbage. Alle tre står i aftalen eller kan oplyses af kreditor, hvis du beder om det.
Gang hver posts restgæld med dens ÅOP. Læg produkterne sammen, og divider med den samlede restgæld. Resultatet er dit vægtede gennemsnit — det tal, det nye tilbud skal slå.
Er den nye ÅOP lavere, er der en besparelse at hente, og dens størrelse afhænger så af løbetiden. Er den højere, er der ikke, og en lavere ydelse ændrer ikke på det.
Ydelsen falder næsten altid
Det er den mekanik, der gør den forkerte beslutning behagelig at træffe, og den fortjener at stå tydeligt.
Når du samler gæld, fordeles tilbagebetalingen som regel over en ny og længere periode end den, der var tilbage på de gamle poster. Den månedlige ydelse falder derfor stort set uanset, hvad der sker med satsen.
Fra måned ét føles det som en forbedring, og på ét punkt er det også en: har du et akut likviditetsproblem, er en lavere ydelse præcis det, du har brug for. Men den lavere ydelse siger ingenting om, hvorvidt gælden er blevet billigere.
Sammenlign derfor totaler og ikke ydelser: hvad koster de eksisterende aftaler tilsammen resten af deres løbetid, og hvad koster den nye hele vejen igennem. Er det andet tal ikke lavere, har du udskudt gælden frem for at reducere den.
Restløbetiden er den oversete faktor
Selv når satsen falder, kan en samling koste penge, og forklaringen er løbetiden.
Har du et lån med to år tilbage til en sats en smule over det nye tilbud, og lægger du det ind i en ny aftale på syv år, betaler du en lidt lavere sats i fem år længere. Renten er faldet; regningen er steget.
Tommelfingerreglen er derfor, at gæld med kort restløbetid sjældent hører hjemme i en samling. Den er næsten afviklet, og at trække den ud igen er det dyreste, man kan gøre ved den — uanset satsen.
Har du poster med vidt forskellig restløbetid, er den bedre strategi ofte at samle de dyreste og længste og lade de korte løbe færdig.
Hvad indfrielsen af det gamle koster
Et punkt, der overses, indtil regningen kommer: du skal betale de gamle aftaler ud, og det er ikke altid gratis.
Kreditaftaleloven giver dig ret til at indfri før tid mod en nedsættelse af omkostningerne for den resterende løbetid, så renten stopper. Men et stiftelsesgebyr, der blev afholdt, da den gamle aftale blev oprettet, kommer ikke nødvendigvis tilbage.
Og på den nye aftale kommer der et nyt stiftelsesgebyr. Det skal med i regnestykket som en omkostning ved selve samlingen — ellers sammenligner du en pris med et gebyr mod en pris uden.
Bed derfor om en indfrielsesopgørelse på hver gammel post, før du siger ja til den nye aftale. Så kender du det faktiske beløb frem for et estimat.
Samlelån eksempel
Et samlelån eksempel fra det danske marked viser, hvor stor forskellen på to tilbud kan være. Den billigste faste ÅOP blandt de direkte udbydere er 23,49 %, mens de fleste udbydere ligger mellem 24,51 % og 24,99 %.
Ingen af de tal er lave nok til at slå en gennemsnitlig portefølje af bankgæld. Skal en samling give mening for gæld, der allerede ligger under 20 %, skal det nye lån derfor komme fra en låneformidler, hvis spænd begynder betydeligt lavere — og hvor du lander i det spænd afgøres af din kreditvurdering.
Er din gæld derimod dyre kortkreditter og kassekreditter i den høje ende, kan selv et almindeligt forbrugslån være en forbedring. Det afgøres af dit eget vægtede gennemsnit og ikke af, hvad der er sandt for folk i almindelighed.
Når det ikke er en god idé
Tre situationer, hvor svaret er nej, uanset hvad ydelsen gør.
Når dit vægtede gennemsnit allerede er lavere end det, du kan få. Så er samlingen en fordyrelse pakket ind i en lettelse.
Når gælden er ved at være væk. Poster med kort restløbetid bliver dyrere af at blive strakt, og en samling gør netop det.
Når årsagen til gælden stadig er der. En samling frigør plads på de kreditter, der bliver betalt ud — kassekreditten står tilbage med saldo nul og rammen intakt. Bliver den brugt igen, har du den gamle gæld og den nye på én gang. Det er det almindeligste måde, en samling ender med at gøre situationen værre.
Hvad en samling gør ved din kreditvurdering
Der er en side af sagen, som sjældent nævnes, og som virker i begge retninger.
Ansøger du om et samlelån, ser långiver din eksisterende gæld, som den er nu: flere poster med hver sin ydelse, der tilsammen lægger beslag på en del af din indkomst. Det er det grundlag, vurderingen sker på — ikke det, din økonomi kommer til at se ud som bagefter.
Det gør ansøgningen sværere, end mange forventer. Netop den, der har mest brug for en samling, har også den tungeste gældsside i regnestykket, og får derfor oftere afslag eller et tilbud i den dyre ende af spændet.
Er samlingen derimod gennemført, ser billedet anderledes ud fremover: én aftale med én ydelse er lettere at vurdere end fem, og hvis den samlede ydelse er lavere, forbedres dit rådighedsbeløb i næste vurdering. Det er en reel gevinst — men den er en konsekvens af samlingen og ikke en grund til at foretage den.
Alternativerne, der er værd at prøve først
En samling er ikke det eneste værktøj, og de øvrige er billigere.
En afdragsordning direkte hos kreditor. Skylder du allerede penge et sted, er en aftale om afdrag næsten altid billigere end at låne til at indfri kravet. Kreditor har en interesse i at få pengene og siger oftere ja, end folk forventer.
Snebold på den dyreste post. Betal minimum på alt og alt overskud på den gældspost med den højeste ÅOP, indtil den er væk. Så videre til den næste. Det kræver hverken en ansøgning eller et nyt gebyr — og det sænker dit vægtede gennemsnit måned for måned.
En delvis samling. Tag kun de dyreste og længstløbende poster med, og lad resten løbe færdig. Det giver en mindre hovedstol, en kortere løbetid og et bedre regnestykke end at samle alt.
Er ingen af de tre nok, er en samling det rigtige næste skridt — og så er det stadig gennemsnittet, der afgør, om tilbuddet er godt nok.
Samlelån regler
Samlelån regler er reglerne for forbrugslån, fordi det er det, aftalen er. Långiver skal vurdere din kreditværdighed, ÅOP skal oplyses med et repræsentativt eksempel, du har 14 dages fortrydelsesret, og du kan altid indfri før tid.
De tre lofter gælder også: ÅOP over 35 % er forbudt, samlede omkostninger må ikke overstige 100 % af kreditbeløbet, og markedsføring er forbudt fra 25 % ÅOP og opefter.
Bemærk, at der ikke findes nogen regel om, at et samlelån skal være billigere end det, det erstatter. Ingen kontrollerer det for dig, og långiver har ingen pligt til at gøre opmærksom på, at regnestykket går den forkerte vej.
Samlelån dansk sprogbrug
På samlelån dansk bruges også gældssamling, konsolideringslån og omlægning om det samme. Ordene er markedsføring frem for jura.
Hold øje med formuleringer om at «få styr på gælden» eller «få overblik». Overblik er en reel gevinst — én forfaldsdag er lettere at administrere end fem — men det er ikke en besparelse, og de to bliver ofte præsenteret som det samme.
Regn dine egne poster igennem, og hold dem op mod et konkret tilbud i låneberegneren, før du beslutter dig. Det tal, der afgør sagen, er totalen for begge scenarier — ikke ydelsen for det ene.
